
Psykoterapi & rådgivning
Jeg tilbyder samtaleterapi & psykologisk rådgivning inden for:
- Angst, uro, bekymringer og tankemylder
- Stress, overbelastning og udbrændthed
- Traumer, belastningsreaktioner og PTSD
- Mistrivsel, nedtrykthed og depression
- Ensomhed, lavt selvværd og sociale udfordringer
- Krise, sorg og større livsforandringer
- Udfordringer i studie- og arbejdslivet
- Relationelle udfordringer og konflikter
- Rådgivning til pårørende
- Supervision og rådgivning til fagprofessionelle
Jeg arbejder blandt andet med:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
- Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
- Compassion Focused Therapy (CFT)
- Metakognitiv terapi (MCT)
- Psykoedukation
- Traumefokuserede metoder
- Mindfulness- og kropsorienterede tilgange
Hvorfor vælge mig som terapeut?
Jeg møder dig med nærvær, respekt og faglighed. Som terapeut er det vigtigt for mig at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan tale åbent om det, der er svært. Uanset om du kæmper med angst, stress, mistrivsel, ensomhed, livskriser eller følger efter traumatiske oplevelser, tager vi udgangspunkt i dine behov og mål.
Jeg arbejder med både indsigt og konkrete redskaber, så du ikke blot opnår en større forståelse af dig selv, men også får hjælp til at skabe varige forandringer i din hverdag. Sammen finder vi nye perspektiver og muligheder, der kan styrke din trivsel og livskvalitet.

Neurodivergens (autisme og/el. ADHD)
Rådgivning og psykoedukation
Rådgivning og psykoedukation er ofte en afgørende støtte for mennesker med neurodivergens som autisme og/eller ADHD. Mange neurodivergente personer oplever i perioder udfordringer med stress, belastningsreaktioner, angst, overstimulering og sociale problemstillinger, som kan påvirke hverdagen, relationer og arbejdsliv. Uden den rette støtte kan disse udfordringer føre til mistrivsel, udbrændthed og længerevarende psykisk belastning.
Gennem viden, vejledning og konkrete strategier målrettet autisme og ADHD kan mistrivsel mindskes, livsmestringen styrkes og nye ressourcer udvikles. Med øget selvforståelse, struktur og tilpassede redskaber bliver det lettere at skabe et mere bæredygtigt og balanceret liv, hvor energi, behov og grænser respekteres.
Samtalerne foregår altid i et trygt og roligt rum med fokus på forudsigelighed og tydelig rammesætning. Alle klienter mødes med udgangspunkt i deres individuelle tempo, behov, sanseprofil og kommunikationsform. Hvis der er behov for, at samtalerne foregår i eget hjem, online eller ude i naturen, tilbydes dette som fleksible alternativer, så rammen passer bedst muligt til den enkelte neurodivergente person.
Jeg tilbyder terapi & rådgivning inden for:
- Psykoedukation og undervisning om autisme, ADHD og neurodivergens
- Visuelle mestringsstrategier og struktur i hverdagen
- Sanseprofil, sanseforståelse og håndtering af overstimulering
- Kommunikationsstrategier i familie, parforhold og netværk
- Selvforståelse, identitet og grænsesætning som neurodivergent
- Stresshåndtering, energiforvaltning og forebyggelse af udbrændthed
- Sociale relationer, samliv og nærværende fællesskaber
- Studie- og arbejdsliv, inklusion, tilpasninger og balance mellem krav og ressourcer
Certificeret terapeut med speciale i kognitive metoder
Jeg er uddannet i flere evidensbaserede terapeutiske metoder, herunder klassisk kognitiv terapi samt nyere kognitive retninger som ACT, CBT, metakognitiv terapi og mindfulness-baseret terapi. Denne brede faglige baggrund gør det muligt at målrette og tilpasse terapien præcist til den enkelte klients specifikke udfordringer og problemstillinger.
MPF Dansk Psykoterapeutforening
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket er en garanti for høj faglighed, etisk ansvarlighed og løbende efteruddannelse.
Terapi i naturen
Der tilbydes naturterapeutiske forløb, hvor samtaleterapi kombineres med ophold og øvelser i naturen. Naturterapi er særligt velegnet til personer med et belastet nervesystem, herunder stress, udbrændthed, angst, sorg og traumer. Gennem enkle sansestimulerende øvelser, åndedrætsteknikker og guidet mindfulness i naturen beroliges nervesystemet effektivt og kroppen får mulighed for at falde til ro.
Hvorfor vælge terapi i naturen?
Forskning peger på, at naturterapi og ophold i grønne omgivelser kan have en dokumenteret positiv effekt på både krop og psyke:
- Ophold i naturen kan sænke stresshormonet kortisol
- Det parasympatiske nervesystem aktiveres
- Blodtrykket kan falde, og hjerterytmen bliver roligere
- Sanserne stimuleres positivt, hvilket kan forbedre humør, nærvær og mental trivsel

Effektiv og målrettet terapi
Alle forløb tilrettelægges med fokus på, at samtalerne opleves som nærværende, trygge og udviklende. Terapien planlægges ud fra den enkelte klients specifikke behov og målsætninger, hvilket gør forløbet både mere effektivt og anvendelsesorienteret.
Målet er, at hver session bidrager med ny indsigt, øget forståelse og konkrete strategier, der kan omsættes direkte i hverdagen.

Kontakt
Kroghsgade 1, 3. tv.
2100 København Ø
+45 61762698
elvingterapi@outlook.dk
